Sådan vælger du dine nye havemøbler

Havemøbler dec 29, 2020 No Comments

Skal terrassen indrettes med det helt store loungesæt? Eller blot et lækkert havebord med gode stole til? Det kan være svært at vælge dine nye havemøbler. Hvilke farver, stilarter og materialer skal du gå med? Vedligeholdelsesfri plast? Holdbart metal? Eller smukt træ?

Der er mange muligheder, når det kommer til havemøbler. Læs med i denne korte artikel og find ud af, hvad du skal tænke over, når du shopper havemøbler.

Materialer – skal havemøblerne vedligeholdes?

Nogle havemøbler kan stå ude hele året rundt, mens andre ikke kan tåle det.

Har du købt træhavemøbler, kan du se frem til en hel del vedligeholdelse. Når du tager dem frem om sommeren, skal de rengøres og herefter behandles med olie. De skal stilles væk om vinteren et tørt sted.

Havemøbler i plast er derimod 100% vedligeholdelsesfrie. De hverken ruster eller giver sig. De kan med fordel også stå ude hele året rundt. 

Det er op til dig, om du ønsker nemme havemøbler eller flotte havemøbler i træ, som så kræver, at du vedligeholder dem. 

Bæredygtighed – skal havemøblerne være miljøvenlige?

Drømmer du om havemøbler, der er gode for miljøet? For det første kan du købe brugte havemøbler. Køber du nye møbler, skal du se efter:

– Materialer

– Certificeringer og miljømærkninger

– Genanvendelse 

Ikke alle materialer er så miljøvenlige, som du troede. Træ bør f.eks. være FSC-certificeret, før du kan købe det med ro i maven. Det vil sige, at der ikke er fældet mere træ i skoven, end hvad der kan gro igen. 

I forhold til materialer så er bambus et godt valg. Det er både vedligeholdelsesfrit, men også bæredygtigt. Der findes meget af det, og det vokser hurtigt. 

Derudover bør du også se efter, om møblerne er mærket med svanemærket eller EU-blomsten. Disse miljømærkninger ser både på skadelige kemikalier, arbejdsforhold og miljøpåvirkning. 

Læs meget mere om at vælge miljøvenlige havemøbler her: https://husblog.dk/miljoevenlige-havemoebler-det-skal-du-kigge-efter/.

Anne-Mette Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *